Sandsynligvis kan man tilbringe en hel sommersæson i Skagway og omegn uden at komme til at kede sig - og uden at behøve at betræde de samme stier ret mange gange. Her er udendørs aktiviteter for snart sagt enhver smag både til lands og til vands. Her er historie fra de sidste 100 år om en lille plet på det nordlige verdenskort, som er blevet gennem-gangslejr. Først for lykkeriddere i titusindevis på vej til de guld-førende floder i det canadiske Yukon, og nu om dage for især krydstogtturister. De sidste oversvømmer byen i tusindtal fra bare et enkelt skib. - Og krydstogtskibe kommer i en jævn strøm, ofte 2 eller 3 på en dag.

Er man en af de heldige gæster, gælder det altså om at vælgemellem oplevelsestilbuddene. Med det meste af en dag på landlov gælder det: Bliv i Skagway eller tag på udflugt til gamle guldgraverområder.


Skagway er den nordligste havn i The Inside Passage. Den var knapt nok en havn, da guldfeberen tog fart 1897. Sammen med de mange, der søgte guldet, kom de, der søgte held til at tjene penge på de første. Nemlig ved at sørge for grej, beklædning og fødevareforsyning eller ved at bygge "saloons" og bordeller. Og så var der jo lige de organiserede kriminelle, som skød sig til velstand.

Året efter begyndte arbejdet med at bygge jernbane med forbindelse over White Pass. Det hjalp "på civilisationen". Men guldfeberen sluttede hurtigt, og Skagway blev havn med forbindelse til Canada og ikke meget andet indtil 2. verdenskrig, hvor udstationerede soldater deltog i at bringe materialer til vejarbejder og krigsprojekter videre.
Gennem alle årene er turistindustrien ganske langsomt vokset frem til i dag.

Det er den hundrede-årige historie, man kan få genfortalt gennem en byrundtur. Gå til Visitors Center og få materiale og bykort, og du er godt underholdt den ganske dag. - Eller lad dig føre afsted med guider.


Skal der købes gaver og souvenirs, er her utallige muligheder. Måske smykker med gold-nuggets eller sølv med indianske motiver. Måske super-sportsbeklædning eller træskærer-arbejder. Måske bøger om guldgraverne eller pigernes liv på de mange bordeller for hundrede år siden.
Foto-entusiaster vil ikke mangle motiver. Her er gammel og "ny gammel" arkitektur", haver holdt efter gammel tradition og smuk natur lige uden for bygrænsen.
Og så er der alle muligheder for bare at nyde mad, is og kaffe på de rigtig mange cafeer og restauranter.

Vil man se nærmere på den canadiske side med minder fra guldminedistrikterne, kan en guidet tur op til Carcross anbefales. Turen gøres i mindre busser. Husk pas. Det får måske et dyre-stempel ved grænsen. På The South Klondike Highway lidt nord for Carcross besøges et museumsområde med arv fra guldgravertiden og et naturhistorisk museum med meget naturtro udstoppede dyr. Guiderne har bestilt bålmad, og der er god tid til at se det hele og måske lade sig friste af kunsthåndværk. Selve turen "op og ned" går gennem flere klima-zoner og er i sig selv en stor oplevelse. Der er flere foto-stop. Fra Skagway går en del af vejen langs med jernbanen, som også bringer mange turister ud i naturen. Damplokomotivet kommer dog ikke så højt mod nord. Det kører gennem to tuneller, forbi vandfald og "klatrer" højt op i terrænet. Man imponeres af pionerarbejdet med at gennemføre banekonstruktionen under vanskelige forhold. Det er også en rigtig spændende oplevelse, man kan vælge. - Måske endda fra samme "perron", som skibet ligger til ved!!!
Måske går ønskerne i retning af gletcher-tur, gold panning, vandreture, hesteridning, flyvning eller fiskeri. - Meget er muligt selv på en enkelt dag.