|
|
|
Gillespies Beach - Rejser i New Zealand
Udsigten fra Fox by mod vest har narret mindst to danskere. Det ligner den lige adgang til Det Tasmanske Hav, så det skulle vel ikke være noget særligt at cykle derud!
Men det kan anbefales at gøre turen mere behageligt i bil for at have kræfter til ture, når man kommer til den smukke strand med flade sten og de store og små stykker drivtømmer, der på deres vej ned ad floder og i havet er blevet skrubbet indtil kernen - helt bogstaveligt.
Afstanden fra Fox er godt 20 kilometer, og som sagt er turen ikke "flad". Man skal dreje til højre, og her kommer overraskelsen, nemlig en bjergkæde, som skal forceres. Og der er ingen asfalt, hvilket er forståelig, da her er meget lidt trafikeret. Bjergene er dækket af regnskov og vejen er flot.
Vel ovre på den anden side når man snart efter et område, som er beregnet til primitiv camping. Har man "snegl på ryggen", vil man måske slå sig ned i flere dage og opleve solnedgange og panorama-udsigter over både hav og Sydalper med Mount Cook som "højdepunkt".
Det første man kommer til er indgangen til en forfalden gravplads. Et eftersyn gør det klart, at det ikke har været en ufarlig sag at arbejde i guldminerne her omkring. Der står ikke noget om dødsårsag på de svært tydede gravsten, men der har sikkert ikke været tid og penge nok til at drikke sig ihjel, mens lykken som guldgraver var den drivende kraft.
Mange død unge.
Flere stier går fra stranden rundt i området med de områder, hvor der er blevet søgt efter guld. Der står en del forfaldne "maskiner", som blev brugt i driften i 1930erne. Dengang var her et lille bysamfund.Vegetationen er mange steder på vej til at overtage adgangene. Og det er jo heller ikke noget specielt spektakulært turiststed. Snarere et sted, hvor man kommer tæt på historierne om, hvordan mennesker til alle tider er rejst derhen "hvor guldet ligger dig for din fod" for at blive rige - eller måske snarere for at undgå sulten, der hvor man kom fra.
Ved gravpladsen og langs med stranden gror der flax lige som i mange andre lavlands-områder i New Zealand. Flax er en mørkegrøn plante på op til et par meter. Dens "blade" ligner en lille smule potteplanten "Svigermors skarpe tunge". Den blomstrer med en rød-blomstret stængel højt oppe over sværdene eller bladene. Og planten er endemisk (fandtes oprindelig kun i New Zealand), men er nu "eksporteret til andre lande som prydplante. Der findes mange arter.
Dens forhistorie er i høj grad nytteplante. Maorierne har brugt den til stort set alt, efter at dens blade enkeltvis er blevet høstet ved hjælp af muslingeskaller. "Alt" er i denne forbindelse tøj, sko, tag over hovedet, fiskenet og meget andet.
Pelssælerne har en koloni, som ligger omkring to timers gang fra nedgangen til stranden. Desværre er der ikke mange turister, der har taget turen, så interesserede må selv begive sig afsted uden nærmere oplysninger herfra. Dog: Pelssæler har en "sikkerhedscirkel". Hvis man overskrider den, bliver de meget vrede og gør! Og de er fredede.
Den populæreste spadseretur ved Gillespies Beach er hen over lagunen. Bemærk også, at vi slet ikke skriver om badeliv.
|
|
|
|
|
|
|
|
