Rejser i New Zealand - Lake Matheson

Turen går til KinaTuren går til PeruTuren går til JapanTuren går til RuslandTuren går til KinaTuren går til VietnamTuren går til Tibet

REJSE I:

Australien


Lake Matheson - Rejser i New Zealand

Regnvejr eller ej, turen ud af Cook Flat Road, er en fornøjelse, hvis man bare er klædt på til den. Og fladt er terrænet. Glacier'en har virkelig jævnet området efterhånden som den har trukket sig tilbage. Fårene græsser og enkelte steder er der kvæg. Det er mærkeligt at tænke på, at køernes mælk hver dag bliver sendt til behandling i Hokitika flere timers kørsel mod nord. Her samles mælken fra det meste af den lange vestkyst.
Der er information om søen ved parkeringspladsen med de sædvanlige "forventningsbeskrivelser". Her er vandresko anbefalet og kikkert en god ide, hvis man vil se efter fugle. Og stien er let at gå på takket være de nærmest allestedsnærværende new zealandske natur"konservatorer", der hvert eneste år gennemgår alle afmærkede vandre-ruter over hele landet.

Lake Matheson Lake Matheson er berømt, fordi Mount Cook og en del af bjergene i Sydalperne kan ses som spejbillede i vandet sammen med den omgivende regnskov, når søen er blikstille og vejret er klart. Absolut det mest fantastiske foto-motiv, der dog udnyttes allerbedst tidlig morgen eller ved solnedgang.

Men den halvanden time lange tur rundt om den er umagen værd under de fleste vejrforhold. Ren afslapning med fin mulighed for at studere bregner, mosser og laver på nært hold. Selve søen er mørkebrun af organisk materiale fra regnskoven, og hvis man en varm dag holder pause og dypper fødderne, mens man sidder på en af de små træ-"pladser", der er bygget ud over vandet, kan man måske blive nærmere studeret - og skubbet til - nedefra. Det er en af de langfinnede ål. Måske tigger den. Det vides ikke. Men en af dem hedder Albert, forlyder det. Der er ingen oplysninger om en Albertine.

På turen er der rig lejlighed til at studere de høje new zealandske fyrre nærmere. Her er både kahikatea og rimu. Og efter endt rekognoscering kan man at forfriske sig med noget spiseligt og drikkeligt i cafeen og cykle tilbage til Fox.

Lake Matheson - Rejser i New Zealand

Lake Matheson - Rejser i New Zealand

Lake Matheson - Rejser i New Zealand

Lake Matheson - Rejser i New Zealand

Lake Matheson - Rejser i New Zealand

Lake Matheson - Rejser i New Zealand

Lav et link til
cybertravel.dk >>

Vilkår for
cybertravel.dk >>

Sitemap for
cybertravel.dk >>