|
|
|
|
INDIVIDUEL REJSE:
Rejse-planlægning efter dine/jeres helt egne ønsker er altid en mulighed, og Peter Porskjær har gennem årene kreeret rejser, som foretages på egen hånd, i familier eller i grupper. Han har lavet mange rejser, som har et fagmæssigt formål.
Alle rejser har levet op til de ønsker, som på forhånd er skitseret og derefter godkendt af deltagerne, inden et rejsebureau sørger for den tekniske bistand med billet-bestilling og hotelbooking, så der er rejsegarantifond med i "pakken".
Mange af disse rejser er også ledet af Peter, som gennem hele forløbet sørger for, at deltagerne får flest mulig oplevelser med hjem i bagagen.
Peter er altid god for en udfordring. Han har rejst rundt i store dele af verden - både som rejseleder og privat. Og hans nysgerrighed og eventyrlyst har siden den tidligste ungdom bragt ham ud i mange afkroge af vores spændende klode.
Så han er med på at planlægge rejser, der også vil give andre del i den oplevelse, det er at komme afsted og opleve en fremmed kultur og møde mennesker med andre tilgange til dagligdagen, end dem vi ser til hverdag.
Eksempler på nogle rejser, Peter har planlagt og foretaget gennem årene:
ARKITEKT/DESIGN-TURE TIL KINA - JAPAN - VIETNAM- USA- PERU
HISTORIE - KULTUR - NATUR-TURE TIL DE SAMME OMRÅDER + CANADA.
Flere gange gennem de sidste år har Peter ledet Politiken+Ture, blandt andre steder til Kina og Japan.
|
|